I psykiatrien arbejder personale hver dag med at skabe tryghed, stabilitet og struktur. Der er klare regler, faste rutiner og en høj grad af opmærksomhed på potentielle risici. Lige netop derfor er blomster sjældent en naturlig del af miljøet. Ikke fordi de ikke ønskes, men fordi vasen kan udgøre en risiko. En tung glasvase kan kastes. Hård plast kan skæres i. Selv en metalbeholder kan bruges uhensigtsmæssigt. Derfor vælger mange afdelinger at fjerne blomster helt.
Men blomster kan noget særligt i psykiatriske miljøer. De skaber variation i en hverdag, som ellers kan være præget af gentagelse og kontrol. De markerer besøg, højtider og følelser. De hjælper med at skabe en forbindelse mellem patienten og den verden, der ligger udenfor behandling og system. De kan sænke stress, skabe ro og minde om noget almindeligt og genkendeligt.
Problemet er ikke blomsterne. Problemet er vasen. CareVase gør det muligt at adskille de to. Vasen vejer næsten ingenting. Den er fleksibel, uden skarpe kanter og uden hårde materialer. Den kan ikke smadres. Den kan ikke gemmes som et værktøj. Derfor kan personalet sige “ja” til en buket uden at skulle afveje mod sikkerheden.
Når blomster igen får lov til at være en del af psykiatriske afdelinger, bliver de et sprog. De bliver en måde at vise omsorg uden ord. De bliver et signal om normalitet i en periode af livet, hvor meget føles anderledes. Med CareVase bliver det muligt at invitere naturen ind – uden at invitere risikoen med.